Særeje: hvilke typer findes der?

Der findes flere typer særeje i dansk ret, og de vigtigste er fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje. Hertil kommer varianter som brøkdelssæreje, sumsæreje og tidsbegrænset særeje. Fælles for dem er, at de fastlægger, hvordan jeres formue skal behandles ved skilsmisse eller død, og at de kun kan oprettes ved en ægtepagt, der tinglyses i Personbogen.

Uden en ægtepagt har ægtefæller som udgangspunkt delingsformue (tidligere kaldet fælleseje). Det betyder, at nettoformuen som hovedregel deles lige ved skilsmisse eller død. Vil I fravige den regel, skal I aktivt vælge en af særeje-typerne nedenfor.

Fuldstændigt særeje

Fuldstændigt særeje holder aktiver helt uden for ligedeling, både ved skilsmisse og ved død. Den, der ejer aktivet, beholder det fuldt ud, og det indgår ikke i den formue, der skal deles med ægtefællen.

Fuldstændigt særeje giver den bedste beskyttelse mod deling, men det kan stille den længstlevende ægtefælle dårligere. Fordi særejet ikke deles ved død, kan efterladte ægtefæller miste den udligning, de ellers ville have fået. Derfor vælges fuldstændigt særeje ofte, hvor man vil beskytte f.eks. en virksomhed eller arv fra deling, men det kombineres tit med et testamente, så den længstlevende alligevel er sikret.

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje virker kun ved skilsmisse. Bliver I skilt, beholder hver sit, som var det fuldstændigt særeje. Men dør en af jer, behandles aktivet som delingsformue og indgår i den almindelige deling.

Denne type passer godt, hvis I vil beskytte hinanden mod deling ved en skilsmisse, men samtidig ønsker, at den længstlevende får glæde af udligningen ved død. Skilsmissesæreje er derfor ofte mere skånsomt over for den efterladte end fuldstændigt særeje.

Kombinationssæreje

Kombinationssæreje er i praksis den mest anvendte løsning, fordi den forener det bedste fra begge verdener. Ordningen indebærer typisk, at formuen er skilsmissesæreje, mens I er gift, men at den længstlevendes del bliver fuldstændigt særeje ved den førstafdødes død, mens afdødes del bliver delingsformue.

Formålet er dobbelt: I beskytter hinanden mod deling ved skilsmisse, og samtidig sikres den længstlevende bedst muligt ved død. Netop fordi kombinationssæreje kan skrues sammen på flere måder, er det vigtigt, at ægtepagtens ordlyd er præcis. En upræcis formulering kan give et helt andet resultat end tiltænkt.

Brøkdels-, sum- og tidsbegrænset særeje

Ud over hovedtyperne kan særeje afgrænses nærmere:

• Brøkdelssæreje: Kun en bestemt andel (f.eks. halvdelen) af et aktiv er særeje, resten er delingsformue.
• Sumsæreje: Et fast beløb gøres til særeje, mens det overskydende deles.
• Sumdeling: Det omvendte, hvor et fast beløb deles, og resten er særeje.
• Tidsbegrænset særeje: Særejet gælder kun i en aftalt periode, hvorefter formuen igen bliver delingsformue.

Disse varianter bruges, når I ønsker en mere nuanceret fordeling end fuldt særeje på hele formuen. De kræver omhyggelig formulering, så det er klart, hvad der er særeje, og hvad der deles.

Sådan opretter du særeje

Særeje kan kun aftales gyldigt ved en ægtepagt. Ægtepagten skal underskrives af begge ægtefæller og tinglyses i Personbogen for at være gældende over for arvinger og kreditorer. En mundtlig aftale eller et almindeligt brev er ikke nok.

Prisen afhænger af, hvor kompleks jeres formue er. Vi har samlet et overblik over, hvad en ægtepagt koster, så du kan danne dig et indtryk, inden du går i gang. Er I ikke gift, men bor sammen, gælder reglerne om ægtepagt og særeje ikke for jer. Så bør I i stedet se på, hvordan ugifte samlevende sikrer hinanden gennem samejeoverenskomst, testamente og begunstigelse.

Næste skridt

Valget mellem særeje-typerne bør bygge på jeres konkrete formue, familiesituation og ønsker for både skilsmisse og død. En forkert type kan give det stik modsatte resultat af det, I ville. Vil du have en ægtepagt, der passer til netop jeres situation, kan du få hjælp gennem vores rådgivning til private, hvor vi gennemgår mulighederne og formulerer ægtepagten korrekt.