Dødsbobehandling: privat skifte eller bobestyrer

Når en person går bort, skal afdødes formue, ejendele og gæld gøres op og fordeles. Det kaldes at skifte boet, og det foregår gennem skifteretten. De almindelige måder at behandle et dødsbo på er privat skifte, hvor arvingerne selv står for det, og bobestyrerbo, hvor en advokat eller anden bobestyrer styrer forløbet. For mindre boer findes desuden boudlæg og ægtefælleudlæg. Hvilken form der passer, afhænger især af, om arvingerne er enige, og om boet kan betale sin gæld.

Kort fortalt

• Et dødsbo skal skiftes gennem skifteretten, uanset boets størrelse.
• Privat skifte kræver, at arvingerne er enige, og at boet er solvent (kan betale sin gæld).
• Ved privat skifte hæfter arvingerne som udgangspunkt personligt for afdødes gæld.
• Et bobestyrerbo bruges typisk ved uenighed, insolvens, eller når ingen arving kan eller vil stå for skiftet.
• Boudlæg og ægtefælleudlæg er forenklede former for mindre boer.
• Skifteretten skal have besked om valg af skifteform inden for fristen på fire uger.

Hvad sker der lige efter et dødsfald?

Efter et dødsfald sender bedemanden eller de pårørende en dødsanmeldelse, og sagen registreres hos skifteretten i den retskreds, hvor afdøde boede. Skifteretten sender derefter et brev til den eller de nærmeste, ofte kaldet en kontaktperson, med information om, hvordan boet kan behandles.

På et indledende møde i skifteretten, eller ved skriftlig henvendelse, tager arvingerne stilling til, hvilken skifteform der skal bruges. Det er vigtigt at vide, at man ikke skal træffe endelige beslutninger om arven med det samme. Første skridt er blot at vælge den rigtige ramme for behandlingen af boet. Du kan læse mere om skifterettens rolle og de praktiske trin på domstol.dk.

Privat skifte: arvingerne står selv for det

Ved privat skifte overtager arvingerne selv ansvaret for at gøre boet op, betale gæld, sælge eller fordele ejendele og indsende en boopgørelse til skifteretten. Det er ofte den enkleste og billigste løsning, når forholdene er overskuelige.

Privat skifte kræver, at nogle betingelser er opfyldt:

• Alle arvinger skal være enige om at skifte privat og om, hvordan boet skal behandles.
• Boet skal være solvent, altså kunne betale afdødes gæld fuldt ud.
• Mindst én arving skal være myndig og i stand til at betale sin del af gælden.
• En eventuel arving under værgemål eller repræsenteret ved værge kræver særlig håndtering.

Den vigtigste ting at forstå ved privat skifte er gældsansvaret. Når arvingerne vælger privat skifte, hæfter de som udgangspunkt personligt og solidarisk for afdødes gæld. Dukker der ukendt gæld op efter, at boet er delt, kan arvingerne altså komme til at betale den. Derfor er det klogt at få overblik over afdødes økonomi, før man vælger privat skifte, og eventuelt indrykke et såkaldt proklama, der giver kreditorer en frist til at melde sig.

Er du i tvivl om, hvorvidt boet er solvent, eller om arvingerne kan blive enige, kan det betale sig at få rådgivning tidligt. Hos vores advokater kan du få gennemgået boets forhold, inden fristen udløber.

Bobestyrerbo: en advokat styrer forløbet

I et bobestyrerbo udpeges en bobestyrer, ofte en advokat, som står for at behandle boet på arvingernes vegne. Bobestyreren skaffer overblik over aktiver og gæld, betaler kreditorer, sælger ejendele og udarbejder boopgørelsen. Arvingerne hæfter ikke personligt for gælden på samme måde som ved privat skifte, fordi bobestyreren sikrer, at gælden betales, før arven fordeles.

Et bobestyrerbo er relevant i flere situationer:

• Arvingerne er uenige om fordelingen eller om selve behandlingen.
• Boet er eller kan være insolvent, altså kan gælden ikke dækkes fuldt ud.
• Der er ingen arvinger, eller ingen der kan eller vil stå for skiftet.
• Forholdene er komplekse, for eksempel virksomhed, udenlandske aktiver eller mange arvinger.
• Afdøde har i testamente bestemt, at boet skal behandles ved bobestyrer.

Bobestyreren er neutral og arbejder for at behandle boet korrekt for alle parter. Det giver ro, når følelser eller uenighed fylder, og det beskytter den enkelte arving mod at hæfte for en gæld, man ikke kendte til.

Boudlæg og ægtefælleudlæg for mindre boer

For små boer findes to forenklede former. Boudlæg kan bruges, når boets værdier er begrænsede. Her udleverer skifteretten det, der er, til den nærmeste pårørende, som til gengæld sørger for begravelsen og rydder op efter afdøde. Der udarbejdes ikke en egentlig boopgørelse, og arvingen overtager ikke afdødes gæld ud over det, der udleveres.

Var afdøde gift, kan den efterlevende ægtefælle i visse tilfælde bruge ægtefælleudlæg og overtage hele boet uden et almindeligt skifte, når boets samlede værdi er beskeden. Et alternativ for ægtefæller er at sidde i uskiftet bo, hvor skiftet med fællesbørnene udskydes. Det er en anden ordning med sine egne fordele og ulemper, som er værd at sætte sig ind i.

Fristen og de vigtigste beslutninger

Efter et dødsfald har arvingerne som udgangspunkt fire uger til at give skifteretten besked om, hvilken skifteform de ønsker. Fristen regnes fra dødsfaldet eller fra skifterettens henvendelse. Reageres der ikke, kan skifteretten træffe beslutning om behandlingen, for eksempel ved at udlevere boet til bobestyrer.

Fire uger kan lyde af meget, men det går stærkt, når man samtidig skal håndtere en begravelse og sorg. Derfor er det en god idé at skaffe et tidligt overblik over:

• Afdødes aktiver, for eksempel bolig, bankindeståender og værdipapirer.
• Afdødes gæld, herunder lån, regninger og eventuelle kautioner.
• Om der findes et testamente, og hvad det bestemmer.
• Hvem der er arvinger. Findes der ikke et testamente, er det arveloven, der bestemmer hvem der arver.

Sådan vælger du den rigtige løsning

Valget mellem privat skifte og bobestyrerbo handler grundlæggende om enighed, økonomi og overskud. Er arvingerne enige, boet solvent og forholdene overskuelige, er privat skifte ofte oplagt. Er der uenighed, tvivl om gælden, eller er situationen kompleks, giver et bobestyrerbo tryghed og struktur.

Det gode råd er at træffe valget på et oplyst grundlag i stedet for at haste det igennem eller lade fristen udløbe. En kort samtale med en advokat kan afklare, om boet er solvent, hvilken form der passer, og hvad næste skridt er.

Står du med et dødsbo og er i tvivl om skifteformen, er du velkommen til at kontakte Hvolbæk Advokater for en uforpligtende snak. Ring på 30 90 60 90 eller skriv til kontakt@hvolbaekadvokater.dk, så hjælper vi dig med at finde den rette løsning. Du kan også kontakte os her.