Hvem arver, hvis du ikke har et testamente?

Har du ikke skrevet et testamente, bestemmer arveloven, hvem der arver dig. Din arv fordeles efter faste regler, og de tager ikke hensyn til, hvad du selv kunne have ønsket. Kort fortalt arver din ægtefælle og dine børn først (de udgør arveklasse 1). Har du hverken ægtefælle eller børn, går arven videre til dine forældre og søskende, og derefter til fjernere slægtninge. En vigtig ting overrasker mange: en ugift samlever arver dig ikke, uanset hvor mange år I har boet sammen, medmindre I har oprettet testamente.

Kort fortalt

• Uden testamente fordeles arven efter arveloven, ikke efter dine egne ønsker.
• Ægtefælle og børn arver først. Er der både ægtefælle og børn, deler de som udgangspunkt arven imellem sig.
• Har du ingen ægtefælle eller børn, går arven videre til forældre, søskende og fjernere slægt.
• Ugifte samlevende arver ikke hinanden uden et testamente.
• Med et testamente kan du selv bestemme mere, dog begrænset af tvangsarven.

Hvad sker der uden testamente?

Uden testamente bestemmer arveloven fordelingen af alt, hvad du efterlader dig. Det gælder både opsparing, bolig, indbo og andre værdier. Loven inddeler dine slægtninge i tre arveklasser, og man arver klasse for klasse: er der arvinger i den første klasse, får de fjernere slægtninge ikke noget.

Fordi reglerne er faste, kan resultatet blive et andet, end du havde forestillet dig. En ugift partner, en plejesøn eller en god ven arver intet efter loven, selvom de stod dig nærmest. Vil du sikre nogen, der ikke automatisk er arving, kræver det et testamente. Du kan læse den fulde arvelov på retsinformation.dk, hvis du vil dykke ned i de præcise bestemmelser.

Arveklasserne 1, 2 og 3

Arveloven deler dine slægtninge i tre klasser, og arven går til den nærmeste klasse, hvor der er arvinger. Det giver et enkelt overblik over rækkefølgen:

• Arveklasse 1: Din ægtefælle og dine børn (livsarvinger). Er et barn død, træder barnebarnet i stedet.
• Arveklasse 2: Dine forældre. Er en forælder død, arver dennes børn, altså dine søskende, og efter dem deres børn.
• Arveklasse 3: Dine bedsteforældre og deres børn, det vil sige dine onkler og tanter. Fætre og kusiner arver ikke efter loven.

Har du ingen slægtninge i nogen af de tre klasser og heller ikke noget testamente, tilfalder arven til sidst staten. Det er en af grundene til, at mange vælger at tage stilling i tide.

Ægtefælle og børns arv

Efterlader du dig både en ægtefælle og børn, deler de som udgangspunkt arven. Ægtefællen arver den ene halvdel, og børnene deler den anden halvdel lige mellem sig. Har du kun en ægtefælle og ingen børn, arver ægtefællen det hele. Har du kun børn og ingen ægtefælle, deler børnene hele arven.

Loven beskytter samtidig dine nærmeste med tvangsarv. En fjerdedel af arven er tvangsarv, som er forbeholdt din ægtefælle og dine børn. Det betyder, at selv med et testamente kan du ikke gøre dem helt arveløse. Du råder frit over resten. Der findes desuden en særlig beløbsgrænse, som sikrer en efterladt ægtefælle et minimum, og både denne grænse og de nærmere regler bør du få bekræftet, inden du planlægger, da satser og betingelser kan ændre sig.

Ugifte samlevende arver ikke hinanden

Bor I sammen uden at være gift, arver I ikke hinanden efter loven, uanset hvor længe forholdet har varet, og uanset om I har fælles børn. Det kommer bag på rigtig mange par. Dør den ene, går hele arven til afdødes børn eller øvrige slægt, mens den efterlevende partner kan risikere at stå uden ret til fælles opsparing eller endda den fælles bolig.

Løsningen er et testamente, hvor I tilgodeser hinanden så meget, loven tillader. Har I fælles børn, kan I under visse betingelser oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, der giver jer nogle af de samme rettigheder som ægtefæller. Vi har samlet mulighederne i vores guide til, hvordan ugifte samlevende sikrer hinanden.

Sådan bestemmer du selv med et testamente

Vil du have indflydelse på, hvem der arver dig, er et testamente vejen. Med et testamente kan du blandt andet:

• tilgodese en ugift samlever, en ven eller en organisation, der ellers intet ville arve
• bestemme, hvordan den frie del af arven fordeles mellem dine arvinger
• gøre en arv til dine børns særeje, så den holdes uden for en eventuel skilsmisse
• udpege, hvem der skal arve bestemte ejendele af følelsesmæssig værdi

Et testamente skal oprettes korrekt for at være gyldigt, oftest for en notar. Prisen for at få lavet et testamente er individuel og afhænger af, hvor sammensat din situation er, for eksempel om du har børn fra tidligere forhold, virksomhed eller udenlandske forhold. Du kan læse mere i vores artikel om, hvad et testamente koster, og finde generel information om arv på borger.dk.

Hos Hvolbæk Advokater hjælper vi dig med at få et testamente, der passer til netop din familie, så din arv fordeles, som du ønsker det. Vil du vide, hvem der står klar til at rådgive dig, kan du møde vores medarbejdere her. Ring til Hvolbæk Advokater på 30 90 60 90 eller skriv til kontakt@hvolbaekadvokater.dk for en uforpligtende snak. Du kan også bruge vores kontaktside, så vender vi tilbage til dig.