Hvad tjekker boligadvokaten ved køb af ejerlejlighed?
Vi gennemgår købsaftalen med advokatforbehold og læser alle bilag igennem. Ud over selve lejligheden ser vi grundigt på ejerforeningen: vedtægter, husorden, referater, regnskab og budget. Når handlen er godkendt, laver vi skøde og refusionsopgørelse, står for tinglysningen og holder øje med frister og frigivelse af købesummen.
Ejerforeningen: vedtægter, referater og fællesudgifter
Vedtægter og husorden fastlægger dine rettigheder og pligter, for eksempel om udlejning, husdyr og ændringer i lejligheden. Referater fra generalforsamlingen viser, hvad foreningen har besluttet eller drøfter, for eksempel tag, facade eller vinduer. Vi gennemgår dem, så du kender kommende udgifter, før du binder dig.
Fordelingstallet afgør din andel af de fælles udgifter og din stemmevægt i foreningen. Vi tjekker fordelingstal og fællesudgifter og ser på foreningens økonomi, herunder opsparing og eventuel gæld, så du ved, hvad du fast skal betale ud over købesummen.
Tilstandsrapport, elrapport og ejerskifteforsikring
Huseftersynsordningen gælder også for ejerlejligheder. Sælger kan få udarbejdet tilstandsrapport og elinstallationsrapport, og det giver dig mulighed for at tegne ejerskifteforsikring. Uden rapporterne kan der som udgangspunkt ikke tegnes ejerskifteforsikring, og sælger hæfter i stedet selv for skjulte mangler. Vi forklarer, hvad rapporterne og forsikringen dækker, og hvad der hører under ejerforeningen.
Hvilke omkostninger er der ved køb af ejerlejlighed?
Ud over købesummen skal du regne med tinglysningsafgift, udgifter til bank og realkredit, din halvdel af ejerskifteforsikringen og rådgivning. Hertil kommer de løbende fællesudgifter til ejerforeningen. Vi gennemgår omkostningerne i købsaftalen, så der ikke kommer overraskelser efter overtagelsen.
Hvad koster en boligadvokat til ejerlejlighed?
Vi arbejder til fast pris. Den komplette bolighandel, hvor vi følger dig fra købsaftale til tinglyst skøde, koster 6.450 kr. Godkendelse af handlen koster 5.450 kr., og berigtigelse med skøde, tinglysning og refusionsopgørelse koster 3.950 kr. Alle priser er inklusive moms, og bliver handlen ikke til noget, betaler du ikke.