← Alle indlæg
Naboret: rettighederog pligter Fast pris · ingen handel, ingen regning

Naboret: rettigheder og pligter

Af Kasper Hvolbæk·

Naboret er de regler, der balancerer naboers modstridende interesser, fx når fast ejendom ligger tæt op ad hinanden. Reglerne handler blandt andet om træer og beplantning, indbliksgener, støj, byggeri tæt på skel og om hævd. De bygger dels på skreven lovgivning, dels på almindelige naboretlige grundsætninger, der er udviklet gennem domstolenes praksis. Kort sagt har du ret til at bruge din egen ejendom, men ikke på en måde, der påfører naboen gener, der går ud over, hvad man med rimelighed må tåle i et almindeligt naboforhold, også kaldet den naboretlige tålegrænse. 

Kort fortalt

  • Naboretten balancerer din ret til at bruge din grund mod naboens ret til at være i fred for urimelige gener.
  • Der findes ingen samlet nabolov, reglerne står spredt i forskellige love og i naboretlige grundsætninger.
  • Du skal tåle almindelige gener, men ikke gener der går væsentligt ud over det sædvanlige på stedet.
  • Byggeri, hegn og beplantning tæt på skel har egne regler om afstand og højde.
  • Ved et langvarigt ulovligt forhold kan naboen vinde en ret ved hævd.

Hvad er naboret?

Naboret er ikke samlet i én lov. Reglerne findes spredt i flere love, for eksempel hegnsloven, byggeloven, planloven og miljøreglerne, samt i de naboretlige grundsætninger, som domstolene har formet gennem årene. Grundtanken er den samme overalt: Du må gerne bruge og udnytte din ejendom, men du må ikke gøre det på en måde, der udsætter naboen for gener, som overstiger det, man normalt må finde sig i på det pågældende sted.

Vurderingen er altid konkret. Det, der er urimeligt i et roligt villakvarter, kan være helt sædvanligt i et område med blandet bolig og erhverv. Domstolene lægger vægt på generens omfang og varighed, på hvad der er almindeligt i området, og på hvem der var der først. En gene, du selv har flyttet hen til, tåler du typisk mere af, end en gene der pludselig opstår, efter du er flyttet ind.

Typiske nabospørgsmål

De fleste nabosager handler om de samme tilbagevendende emner. Her er de vigtigste, og de hovedhensyn, der gælder for hvert af dem.

Træer og beplantning

Store træer, hække og buske tæt på skel er en klassisk kilde til uenighed. Skygge, nedfaldne blade og grene, der vokser ind over skel, giver ofte anledning til klager. Udgangspunktet er, at du selv må fjerne grene og rødder, der vokser ind på din grund, men du skal gøre det med omtanke og bør normalt varsle naboen først. Fældning af naboens træ må du ikke selv beslutte. Er beplantningen en egentlig hæk i skel, gælder hegnsreglerne, som du kan læse mere om i vores indlæg om hegn, skel og nabokonflikter.

Indbliksgener

Nye vinduer, altaner eller tagterrasser, der giver direkte indblik i naboens have eller stue, kan være en gene, naboen ikke skal tåle. Om indbliksgenen er ulovlig, afhænger blandt andet af afstanden, af hvor privat det berørte område er, og af om byggeriet i øvrigt er lovligt opført. En lovlig byggetilladelse er ikke i sig selv en garanti mod, at et indblik kan udgøre en naboretlig gene.

Støj

Støj fra varmepumper, ventilation, husdyr eller aktiviteter i haven er også en typisk sag. Her ser man på støjens styrke, karakter og tidspunkt, og på hvad der er sædvanligt i området. Vedvarende og generende støj uden for almindelige tidspunkter tåler naboen mindre af end kortvarig støj midt på dagen.

Byggeri tæt på skel

Når naboen bygger tæt på skellet, gælder byggelovens og en eventuel lokalplans regler om afstand, højde og udnyttelse. Småbygninger som skure og carporte har egne afstandsregler. Selv når et byggeri overholder de tekniske regler, kan det efter omstændighederne stadig give en naboretlig gene i form af skygge eller indblik, som naboen kan gøre indsigelse mod.

Hævd og vundne rettigheder

Nabosager har en tidsdimension, man let overser. Har et forhold bestået uforstyrret i mange år, kan naboen vinde en ret ved hævd, selv om forholdet oprindeligt var ulovligt. Det kan for eksempel være et hegn, en carport eller en indkørsel, der reelt ligger på den forkerte side af skellet, eller en fast benyttet sti over naboens grund.

For at der kan vindes hævd, skal brugen have været synlig, uafbrudt og i god tro over en længere årrække. Vinder naboen hævd, opnår han eller hun en varig ret, som du ikke uden videre kan bringe til ophør. Derfor er det vigtigt at reagere i tide, hvis en nabo begynder at bruge en del af din ejendom. En sådan vunden ret kan ligne en servitut, og du kan læse mere om, hvordan rettigheder kan hvile på en ejendom, i vores gennemgang af servitutter og byrder.

Sådan løses en nabotvist

De fleste nabosager løses bedst i mindelighed, og trappen op mod en egentlig retssag bør tages et trin ad gangen.

  • Tal sammen først. En rolig samtale løser flere sager, end folk tror. Beskriv konkret, hvad generen er, og hvad du ønsker ændret.
  • Skriv det ned. Følg en aftale eller en henvendelse op skriftligt, så I begge ved, hvad der er aftalt, og hvornår.
  • Brug hegnssynet i hegnssager. Uenigheder om hegn og hække i skel kan indbringes for kommunens hegnssyn, der kan træffe en bindende afgørelse.
  • Søg rådgivning. Er sagen låst, kan en advokat vurdere din retsstilling og hjælpe med et forligsoplæg, før sagen eventuelt går videre.
  • Domstolene som sidste udvej. Ender sagen i retten, afgør domstolen konkret, om generen overstiger det, du skal tåle. Du kan læse om domstolenes arbejde på domstol.dk.

Naboforhold ved boligkøb

Naboforhold er værd at undersøge, før du skriver under på en bolig. Nogle rettigheder og forpligtelser følger nemlig med ejendommen, uanset hvem der ejer den. Det kan være tinglyste servitutter om færdsel, hegn eller udsigt, eller uafklarede forhold i skel, som du overtager sammen med nøglerne.

Derfor gennemgår en boligadvokat handlens dokumenter for netop den slags forhold. Hos Hvolbæk Advokater ser vi som fast del af vores rådgivning som boligadvokat på tingbogen, servitutter og lokalplan, så du kender de naboretlige rammer, inden handlen er bindende. Det giver dig et langt bedre grundlag for at vurdere, om boligen lever op til dine forventninger.

Står du med en konkret nabosag eller et boligkøb, hvor naboforholdene er uklare, er du velkommen til at tage fat i os. Hos Hvolbæk Advokater kan du få en uforpligtende snak om din situation, ring på 30 90 60 90 eller kontakt os, så ser vi på sagen sammen.

Følgende artikel/blog er ikke udtryk for juridisk rådgivning. Juridisk rådgivning ydes kun ved nærmere aftale samt efter direkte henvendelse til Hvolbæk Advokater på +45 30 90 60 90 eller kontakt@hvolbaekadvokater.dk.

Ofte stillede spørgsmål

Findes der en samlet nabolov i Danmark?
Nej. Naboretten er ikke samlet i én lov. Reglerne findes spredt i blandt andet hegnsloven, byggeloven, planloven og miljøreglerne, og suppleres af de naboretlige grundsætninger, som domstolene har udviklet gennem deres praksis.
Må jeg selv klippe grene fra naboens træ, der hænger ind over mit skel?
Du må som udgangspunkt fjerne grene og rødder, der vokser ind på din grund, men du skal gøre det nænsomt og bør varsle naboen først. Du må derimod ikke selv beslutte at fælde eller beskære selve træet på naboens side af skellet.
Hvornår skal jeg tåle en gene fra naboen?
Du skal tåle almindelige gener, der er sædvanlige på stedet, men ikke gener der går væsentligt ud over det. Vurderingen er konkret og ser på generens omfang, varighed og karakter, på hvad der er normalt i området, og på hvem der var der først.
Kan en nabo vinde ret over en del af min grund?
Ja. Har en nabo i mange år brugt en del af din ejendom synligt, uafbrudt og i god tro, kan naboen vinde en varig ret ved hævd. Derfor er det vigtigt at reagere i tide, hvis en nabo begynder at bruge dele af din grund.