Samejeoverenskomst ved fælles bolig

En samejeoverenskomst er en skriftlig aftale mellem to eller flere personer, der ejer en bolig sammen, og den fastlægger ejerandele, fordeling af udgifter og hvad der skal ske, hvis I går fra hinanden. Den er især vigtig for ugifte samlevende, der køber bolig sammen, fordi der ikke findes lovregler, der automatisk regulerer forholdet mellem jer. Uden en aftale kan selv en enkel uenighed ende med, at boligen tvangssælges. En samejeoverenskomst forebygger konflikter og gør en eventuel adskillelse langt lettere.

Hvorfor har I brug for en samejeoverenskomst?

Når I ejer en bolig i fællesskab, opstår der et sameje. For ugifte samlevende er behovet størst, fordi ægteskabets regler om deling ikke gælder. Der er ingen lov, der siger, hvem der må blive boende, hvordan boligen skal værdiansættes, eller hvordan I deler friværdien. Alt det kan I aftale på forhånd i en samejeoverenskomst, mens I er enige. En aftale er også relevant for eksempel for søskende eller venner, der køber en bolig sammen.

Hvad bør en samejeoverenskomst indeholde?

En god samejeoverenskomst tilpasses jeres situation, men den bør typisk tage stilling til:

• Ejerandele: hvem ejer hvor stor en del, og hvordan er andelene fastsat, for eksempel ud fra indskud
• Løbende udgifter: hvordan deles ydelser, ejendomsskat, forsikring og vedligeholdelse
• Ulige indbetalinger: hvordan håndteres det, hvis den ene betaler mere til udbetaling eller afdrag
• Ophør af samejet: hvem kan overtage boligen, og hvordan beregnes den andens andel
• Værdiansættelse: hvordan fastsættes boligens værdi ved en overtagelse, for eksempel ved mæglervurdering
• Forkøbsret: skal den ene have ret til at købe den anden ud, før boligen sælges til andre
• Dødsfald: hvad sker der med den afdødes andel, og hvordan spiller det sammen med testamente
• Uenighed: hvordan løses tvister, så tvangssalg undgås

Punktet om dødsfald er vigtigt. En samejeoverenskomst regulerer forholdet mellem jer i levende live, men den kan ikke i sig selv sikre, at den efterlevende arver den andens andel. Til det skal I typisk oprette testamente, da ugifte samlevende ikke arver hinanden efter loven.

Samejeoverenskomst ved forskellige boligtyper

En samejeoverenskomst kan bruges, uanset om I køber hus, ejerlejlighed eller andelsbolig. Ved andelsboliger skal aftalen dog spille sammen med andelsboligforeningens vedtægter, som kan sætte grænser for, hvem der kan stå som andelshaver, og hvordan overdragelse sker. Læs vedtægterne, før I skruer aftalen sammen.

Uanset boligtype hænger samejeoverenskomsten sammen med resten af hele bolighandlen. Det er en fordel at få aftalen på plads i forbindelse med selve købet, så ejerandele og finansiering flugter med det, I har aftalt.

Hvad koster det, og hvornår bør I lave den?

Lav samejeoverenskomsten, mens I er enige, og gerne samtidig med boligkøbet. Det er billigere og lettere at aftale spillereglerne på forhånd end at rydde op i en konflikt bagefter. Prisen afhænger af, hvor kompleks jeres situation er, og du kan læse mere om, hvad en boligadvokat koster, hvis I vil have aftalen og selve handlen gennemgået samlet.

Næste skridt

Køber I bolig sammen uden at være gift, bør en samejeoverenskomst være en fast del af planen. Den beskytter jer begge og gør en eventuel adskillelse langt mere enkel. Vil I have en aftale, der passer til netop jeres situation, kan en boligadvokat udarbejde den og sikre, at den flugter med købet. Overvej samtidig testamente, så I også er sikret ved dødsfald.