Køb af bolig med privat fællesvej
Køber du en bolig ved en privat fællesvej, overtager du typisk en del af ansvaret for at vedligeholde vejen sammen med de andre grundejere. Kommunen er vejmyndighed og kan bestemme, at vejen skal sættes i stand, og hvordan regningen fordeles. En privat fællesvej er ikke en fejl ved boligen, men den kan give udgifter, som ikke står i salgsopstillingen. Derfor bør du undersøge vejens stand, et eventuelt vejlaug og varslede arbejder, før du skriver under.
Hvad er en privat fællesvej?
En privat fællesvej er en vej, som ejes af en eller flere private grundejere, men som også bruges som adgang til andre ejendomme. Den adskiller sig fra en offentlig vej, som kommunen ejer og vedligeholder, og fra en privat vej, der kun betjener én ejendom. Mange villakvarterer, sommerhusområder og landejendomme ligger ud til private fællesveje og er ganske almindeligt.
Reglerne er bl.a. reguleret i privatvejsloven (lov om private fællesveje). Loven skelner mellem veje i byzone og sommerhusområder på den ene side og veje i landzone på den anden. I byzone og sommerhusområder har kommunen en aktiv rolle og kan selv tage initiativ til istandsættelse. I landzone griber kommunen som udgangspunkt kun ind, hvis brugerne af vejen er uenige.
Om vejen ved din kommende bolig er offentlig eller privat fællesvej, kan kommunen oplyse. Ejendomsmægleren bør også have undersøgt det og skrevet det i salgsmaterialet.
Hvem skal vedligeholde vejen?
Ved private fællesveje i byzone og sommerhusområder er udgangspunktet, at de grundejere, hvis ejendomme grænser til vejen, skal holde den i god og forsvarlig stand i det omfang, trafikken kræver. Kommunen kan dog bestemme en anden fordeling af udgifterne, for eksempel ud fra hvor meget de enkelte ejendomme bruger vejen.
I landzone deles vedligeholdelsen som udgangspunkt mellem dem, der har ret til at bruge vejen, efter hvor meget de bruger den. Kan I ikke blive enige, kan kommunen træffe afgørelse.
Vedligeholdelse dækker typisk:
- reparation af huller, slidlag og belægning
- afvanding, rendestene og vejbrønde
- fortove og kantsten, hvor de findes
- renholdelse og vintervedligeholdelse, hvis kommunen har fastsat regler om det
De løbende udgifter er ofte beskedne. En gennemgribende istandsættelse med ny asfalt, nye fortove eller ny afvanding kan til gengæld blive en mærkbar regning for den enkelte grundejer.
Vejlaug og vejforeninger
Mange private fællesveje administreres af et vejlaug eller en vejforening. Nogle steder er medlemskab frivilligt. Andre steder er der medlemspligt, fordi det følger af en tinglyst deklaration eller en lokalplan.
Er der et vejlaug, bør du bede om:
- vedtægterne og referater fra de seneste generalforsamlinger
- seneste regnskab og budget
- oplysning om kontingent og eventuel opsparing til vejen
- arbejder, som er besluttet, men endnu ikke betalt
Vejlaugets økonomi og eventuelle restancer fremgår ikke af tingbogen, så du skal spørge aktivt. Læs også, hvordan du i øvrigt kan undersøge ejendommens gæld før købet. Deklarationer om vejret og medlemspligt er derimod tinglyst, og du kan læse mere om, hvordan du forstår servitutter og byrder på ejendommen.
Kommunens påbud og istandsættelse
I byzone og sommerhusområder kan kommunen bestemme, at en privat fællesvej skal istandsættes, hvis den ikke er i god og forsvarlig stand. Kommunen skal høre grundejerne først, men afgørelsen er bindende. Udfører grundejerne ikke arbejdet, kan kommunen lade det udføre for deres regning.
Kommunen kan også beslutte at gøre en privat fællesvej til offentlig vej. Ofte kræver den, at vejen først bringes i en bestemt stand, og den udgift kan blive lagt på grundejerne.
For dig som køber er det afgørende spørgsmål derfor, om der er varslet eller truffet afgørelse om istandsættelse. Er der det, skal det håndteres i købsaftalen, så du ikke betaler for et arbejde, som sælger burde have betalt.
Sådan beskytter du dig i købsaftalen
Mange købsaftaler indeholder en bestemmelse om, at sælger betaler for påbud, der er givet før aftalens underskrift. Det dækker ikke nødvendigvis alt. En istandsættelse kan være varslet uden at være besluttet, eller den kan være vedtaget i vejlauget uden at være opkrævet endnu. Overvej derfor at:
- få sælger til at bekræfte, at der ikke er varslet eller besluttet vejarbejder
- aftale, at sælger betaler for arbejder, som er besluttet før overtagelsesdagen
- indhente oplysninger fra kommunen og vejlauget, før dit forbehold udløber
- afklare, hvordan renholdelse og snerydning er organiseret på vejen
En advokat kigger på netop disse punkter under gennemgangen af købsaftalen. Vejforholdene er kun ét af mange led i bolighandlen trin for trin, men det er et af de steder, hvor købere oftest bliver overrasket efter overtagelsen.
Sådan hjælper Hvolbæk Advokater
Vi gennemgår købsaftale, tingbog, servitutter og vejforhold, før du skriver under, og vi spørger kommune og vejlaug, hvis der er tvivl om fremtidige udgifter. Du får en fast pris, så du kender prisen på forhånd. Læs mere om vores hjælp som boligadvokat, og kontakt os gerne, inden du underskriver.
Følgende artikel/blog er ikke udtryk for juridisk rådgivning. Juridisk rådgivning ydes kun ved nærmere aftale samt efter direkte henvendelse til Hvolbæk Advokater på +45 30 90 60 90 eller kontakt@hvolbaekadvokater.dk.