Hvem betaler tinglysning?

Ved en almindelig bolighandel betaler køber typisk tinglysningsafgiften på skødet, mens sælger selv sørger for at få sine egne pantehæftelser indfriet og aflyst i ejendommen. Med andre ord dækker køber tinglysningsafgiften for at få sit ejerskab registreret, mens sælger rydder op i den gæld, der stod i boligen. Det er den fordeling, de fleste boligkøbere og sælgere møder i praksis.

Key Takeaways

• Køber betaler som udgangspunkt tinglysningsafgiften på skødet.
• Sælger sørger for at få indfriet og aflyst sine egne pantehæftelser. Selve aflysningen er afgiftsfri, men indfrielsen koster typisk gebyrer til långiveren.
• Skal køber optage nyt lån, betales der også tinglysningsafgift på pantebrevet, som køber afholder.
• Fordelingen kan aftales anderledes i købsaftalen, men følger ovenstående i langt de fleste handler.
• Advokathonoraret er en selvstændig udgift, adskilt fra den offentlige afgift.

Hvem betaler tinglysning ved bolighandel?

Fordelingen af tinglysningsafgiften følger et fast mønster i næsten alle bolighandler. Køber betaler for at tinglyse skødet, altså det dokument, der officielt registrerer, at ejendommen skifter ejer. Sælger sørger til gengæld for at få indfriet og slettet de lån og hæftelser, som stadig er tinglyst på ejendommen fra sælgers ejertid. Selve aflysningen af et pant er afgiftsfri, men sælger betaler typisk indfrielses- og ekspeditionsgebyrer til sin långiver. Begge dele skal på plads, før handlen er endeligt afsluttet i tingbogen.

Selve tinglysningsafgiften er en offentlig afgift til staten. Den består af en fast del og en variabel del, der beregnes ud fra ejendommens pris. Afgiften opkræves altså uanset hvem du vælger som rådgiver, og den bør ikke forveksles med honoraret til din boligadvokat, som er en helt separat udgift. Du kan se de aktuelle satser og regler direkte hos tinglysning.dk, som er den officielle tinglysningsportal.

Overblik over hvem der betaler hvad

• Køber: tinglysning af skøde, og tinglysning af eventuelt nyt pantebrev, hvis køber optager lån.
• Sælger: indfrielse og aflysning af egne pantehæftelser, typisk mod gebyrer til långiveren (selve aflysningen i tingbogen er afgiftsfri).

Køberens del: afgiften på skødet

Køber betaler tinglysningsafgiften på skødet, fordi det er køber, der får gavn af registreringen. Skødet er beviset på, at du er den retmæssige ejer, og uden tinglysning står ejerskabet ikke sikret over for tredjemand. Afgiften beregnes ud fra en fast grundafgift plus en variabel del, der stiger med boligens pris. Der er altså ikke ét fast beløb, der passer på alle handler, og det er en af grundene til, at man ikke kan sætte én pris på forhånd uden at kende ejendommen.

Skal du samtidig optage et realkreditlån eller et banklån til købet, skal pantebrevet også tinglyses, og også her betaler køber afgiften. Det er en selvstændig afgift oven i afgiften på skødet. Vil du forstå selve dokumentet bedre, kan du læse mere i vores gennemgang af hvad et skøde er. Ønsker du et konkret overblik over selve afgiftens opbygning, har vi samlet det i artiklen om hvad tinglysning koster.

Sælgerens del: aflysning af pant

Sælger sørger for at få indfriet og aflyst de lån og hæftelser, der er tinglyst på ejendommen. Når du har ejet en bolig, står dit realkreditlån og eventuelle andre pantehæftelser registreret i tingbogen. De skal slettes, så køber overtager en ren ejendom uden gammel gæld hængende ved. Selve aflysningen af et pant i tingbogen er afgiftsfri, så der påhviler ikke sælger en statslig tinglysningsafgift for at slette hæftelserne. Sælgers reelle omkostning ved at rydde egne lån af vejen er derimod indfrielses- og ekspeditionsgebyrer til långiveren, altså realkreditinstituttet eller banken.

Antallet af hæftelser påvirker, hvor store sælgers samlede omkostninger bliver. Har boligen ét realkreditlån, er der ét lån at indfri og aflyse. Er der flere lån eller et ejerpantebrev, kan der være flere poster med hver deres gebyrer til långiveren. Det er derfor en god idé at få et overblik over ejendommens hæftelser tidligt i forløbet, så der ikke opstår overraskelser ved den endelige afregning.

Kan man aftale noget andet?

Ja, fordelingen af tinglysningsafgiften kan aftales anderledes, men i praksis følger de fleste handler den almindelige model. Fordelingen er ikke låst af loven mellem parterne. Den er en del af de vilkår, køber og sælger forhandler, og den skrives ind i købsaftalen. I nogle handler aftaler parterne for eksempel, at en bestemt udgift deles eller placeres anderledes som led i en samlet forhandling om pris og vilkår.

Uanset hvad I aftaler, bør fordelingen stå klart og utvetydigt i købsaftalen, så ingen er i tvivl, når regningen skal betales. Netop derfor er det vigtigt at læse aftalen grundigt, inden du skriver under. En boligadvokat gennemgår, hvem der ifølge aftalen hæfter for hvilke afgifter, og fanger uklare formuleringer, før de bliver dyre. Er du i tvivl om et konkret vilkår, kan du altid kontakte Hvolbæk Advokater for en uforpligtende snak.

Hvad med advokathonoraret?

Advokathonoraret er en selvstændig udgift, som er helt adskilt fra den offentlige tinglysningsafgift. Afgiften går til staten for selve registreringen i tingbogen. Honoraret betaler du til din rådgiver for arbejdet med at gennemgå købsaftalen, sikre dine interesser og stå for berigtigelsen, altså den praktiske gennemførelse af handlen frem til, at skødet er tinglyst og pengene frigivet korrekt.

Hos Hvolbæk Advokater arbejder vi med faste, lave priser uden skjulte gebyrer, og vi følger princippet ingen handel, ingen regning. Vores berigtigelse af bolighandel starter ved 3.950 kr. Hvor stort honoraret bliver, afhænger af, hvor meget rådgivning du ønsker, fra en ren berigtigelse til en komplet gennemgang af hele handlen. Vil du høre, hvad der passer til netop din situation, er du velkommen til at ringe til Hvolbæk Advokater på 30 90 60 90 for en fast pris og en uforpligtende snak.